Det gik godt med Mariannes opførsel et godt stykke tid efter hun fik smæk.
Hun var endnu mere sød og feminin end hun plejede at være. Der var dog et enkelt punkt, der generede mig lidt. Da vi lige var blevet gift, var vi inde i en lingeriforretning, hvor vi købte undertøj til Marianne. Herunder også rigtige strømper med strømpeholder. Jeg fortalte hende, at nu var det slut med at gå med strømpebukser. Jeg har altid syntes, at det er synd, en kvinde klæder sig flot på i en elegant kjole, der fremhæver hendes krop. Og når hun så skal klæde sig af for sin mand om aftenen. Viser hun sine ben i et par uklædelig strømpebukser!
Marianne sagde, at hun havde mange par strømpebukser, der var helt nye og det ville være synd, bare at smide dem ud. Aftalen blev, at hun skulle bruge de strømper hun havde og ikke købe flere. Tiden gik, og jeg syntes, der var gået en evighed, og hun gik stadig med de skrækkelige strømper. En fredag aften jeg kom hjem fra arbejde, havde Marianne en silkebluse og en kort mørk nederdel på. Og minsandten om ikke hun havde et par lyserøde strømper på. Jeg sagde ikke noget, men da jeg kiggede i papirkurven i soveværelset, så jeg en kvittering fra samme dag på et par strømpebukser fra Magasin. Meget dyre og endnu mere uklædelige!
Næste dag skulle vi på besøg hos nogle venner til frokost. Jeg lagde undertøj frem til Marianne. Og tog en snak med hende. Det vil sige, det var mig, der talte og udstak ordrer. Jeg fortalte hende, at hun skulle tage det samme tøj på, som hun havde haft på aftenen før, men med det undertøj jeg havde lagt frem på hendes seng. Jeg fortalte hende også, at der lå et par trusser på sengen, hun kunne have på mens vi var på besøg hos vores venner. Men senest lige inden vi skulle køre, skulle hun gå ud på toilettet og tage trusserne af, så hendes skød var blottet, mens vi kørte hjem. Marianne kunne godt høre, at hun ikke var i en position, hvor hun kunne forhandle sin situation. Så hun nikkede bare samtykkende. Derefter spurgte jeg til lyserøde strømper. Hun sagde bare, at det var et par gamle strømper, hun havde fundet i bunden af skuffen.
Jeg kiggede på hende uden at sige noget. Hun blev helt rød i hovedet og slog blikket ned. Jeg sagde: "Unge dame, du ved godt, hvad der sker hvis du lyver for mig?" Hun mumlede et lavt: "Ja, ja." Vi var ved at være sent på den, så diskussionen stoppede der. Vi kørte i tavshed den halve times tid, det tog at komme til Nordsjælland til vores venner. Jeg tror Marianne var klar over, at jeg havde fundet kvitteringen fra Magasin. Og under køreturen spekulerede hun over, hvor slem hendes situation var.
Vi spiste en dejlig frokost og hyggede os med vores venner. Da vi havde fået kaffe om eftermiddagen og skulle til at køre hjem. Skyndte Marianne sig på toilettet. Fint, tænkte jeg. Så har hun husket vores aftale. Vi tog Strandvejen tilbage til København. Da vi var nået til Espergærde, stoppede jeg for at købe is. Marianne blev siddende i bilen imens. Da jeg kom tilbage med vores is kiggede jeg gennem bilruden, Marianne havde ikke set mig. Hun var ved at rette på nederdelen, der var gledet op om hendes lår. Jeg kunne se, at hun havde taget de strømper på, som jeg havde lagt frem til hende, jeg kunne skimte hendes nøgne lår over strømpekanten. Men jeg kunne også se et glimt af de sorte blonde trusser! Det var som satan, tænkte jeg. Vi spiste vores is, mens vi sad og kiggede ud over Øresund.
Marianne, så mere kæk ud nu. Hun havde fået både øl og snaps til frokosten. Og havde åbenbart glemt alt om den uheldige sag med strømpebukserne. Da hun var færdig med isen kiggede jeg på hende og sagde: "Løft op i nederdelen, så jeg kan se, om du har taget trusserne af, som jeg bad dig om." Hun kiggede sig nervøst rundt. Der er temmelig mange mennesker på Strandvejen i det gode vejr. "Nej, Per, det mener du ikke! Ikke her!" bad hun. "Jo," sagde jeg, "du kan tro jeg mener det." "Per, undskyld, jeg glemte det med trusserne. Jeg indrømmer! Jeg vil bare ikke sidde i bilen og blotte mig midt på Strandvejen."
"Jo, Marianne. Jeg vil se det med mine egne øjne." Hun var helt rød i hovedet, men gjorde som hun havde fået besked på. Hun løftede numsen fra sædet og trak hurtigt op i nederdelen og lod den falde næste med det samme igen. "Nej, Marianne," sagde jeg. "Jeg kunne ikke nå, at se om du havde været en sød lille pige, der havde gjort, som din mand sagde, du skulle." Hun sukkede tungt og gentog den ydmygende bevægelse, og denne gang blev nederdelen oppe om hofterne. Jeg lagde hånden på hendes blottede lår over strømpekanten. Og kærtegnede hendes kusse udenpå trusserne. "Hvad er det, Marianne? Jeg synes, du er våd mellem benene!?" Hun stønnede, halvt i skam og halvt i liderlighed. Men svarede ikke.
"Tag dine trusser af, som du har fået besked på." Hun fjernede trusserne og smed dem i bunden af bilen. Og skyndte at hive ned i nederdelen. "Marianne," sagde jeg. "Synes du ikke, du har været uartig? Når du bare "glemmer" de ordrer din mand giver dig?" Hun snappede efter vejret. "Jamen, jeg glemte det!" Jeg stak hånden op under hendes nederdel og lod fingerspidsen lave små cirkler hen over hendes klitoris. Hun stønnede sagte. "Og," sagde jeg, "synes du ikke, det er uartigt, du bliver våd og liderlig, når du skal blotte dig for din mand og alle andre, der går forbi på strandvejen?" "Åh, jo," mumlede hun. Jeg fortsatte: "Og hvad er det, der sker med små uartige piger, når de kommer hjem?" Min fingerspids legede stadig med hendes meget følsomme punkt. "Åh, jeg ved det ikke! Men du ved godt, at jeg ikke vil finde mig i, at du smækker mig!"
Jeg startede bilen og begyndte at køre ind ad Strandvejen. "Jeg fandt kvitteringen fra Magasin i papirkurven! Kvitteringen på de "gamle" strømpebukser, du havde fundet i bunden af kommoden!" Jeg kærtegnede hende stadig mellem benene, mens vi kørte, og jeg fortalte hende om mit fund. "Hvordan tror du jeg ser på, at du lyver for mig? Tror du jeg tilgiver dig uden videre? Eller tror du, at hårbørsten kommer til at danse hen over dine baller, når vi kommer hjem." I det samme rystede Marinannes underliv mod mine fingre. Hun havde fået udløsning midt på Strandvejen lige før Rungsted.
Marianne holdt mig i hånden resten af vejen hjem, når det var muligt for kørslen. Jeg kiggede på hende, hun sad med et lille saligt smil om munden. Men jo tættere vi var på at være hjemme, jo mere forsvandt smilet. Da vi kom hjem skyndte hun sig ud i køkkenet. "Vil du ha´ et glas danskvand, eller et glas rødvin, skat?" Råbte hun. Hun gav et gisp fra sig, da hun så, at jeg var fulgt efter hende og stod og kiggede på hende i døråbningen. "Nej, ikke nu, vi har et regnskab vi skal have gjort op. Så du kommer med op i soveværelset, skat!" Marianne sagde ikke noget, men hun tøvede. Jeg gik hen til hende og tog fat i hendes øreflip, og begyndte at trække hende op mod soveværelset. Hun stønnede opgivende, og trippede så hurtigt hun kunne på de høje hæle.
Da vi kom op i soveværelset satte jeg mig på sengen. "Marianne, først skal du have en endefuld, fordi du var glemsom og ikke havde taget dine trusser af, som du havde fået besked på. Men først skal du lave et lille stripnummer for mig. Tag dine sko og din nederdel af, så din dejlige bagdel og det øverste af dine lår er blottede!" Jeg kunne se på hende, at hun havde lyst til at protestere, men hun tog sig i det. Hun stillede skoene pænt på gulvet og lagde nederdelen på natbordet. Det var et fantastisk syn. Min dejlige kone havde blottet sin fyldige numse, og hendes ben blev flot fremhævet af de sorte nylonstrømper. Hun er en dejlig kvinde, så kan de andre godt beholde de unge, tynde modeller! Hun kom hen til mig og kiggede afventende på mig. Jeg tog fat i hendes arm og trak hende ned over min knæ, så hun kom til at ligge i den ydmygende stilling, som jeg vidste, at hun både hadede og elskede på samme tid.
Jeg kærtegnede den følsomme hud på hendes numse med min flade hånd. "Ja, Marianne, din hud føles kold nu, men jeg kan love dig, at den bliver brændende varm inden jeg er færdig med dig, unge dame! Nu skal du få smæk med flad hånd, så du lærer at gøre, hvad der bliver sagt! Og du skal komme til at mærke, hvem det er, der bestemmer her i huset!" Jeg lod min hånd falde med et klask mod den ubeskyttede hud. Marianne udstødte et lille gisp. Jeg lod hende vente et øjeblik på det næste slag. Det faldt lidt hårdere, men hun bed tænderne sammen og prøvede at være en tapper pige. Slagene kom i en stille og rolig rytme, men ikke for hårdt. Men dog stadig hårdt nok til, at hver gang hånden ramte bagdelen lød det høje klask. Den lyd jeg elsker så meget! Mariannes hud blev mere og mere rød. Hun havde svært ved at ligge stille, men jeg kunne se, at hun kæmpede for at tage sin straf med værdighed. Kun en enkelt gang, prøvede hun at dække for slagene med sin hånd. Men da fjernede jeg den med et fast tag om hendes håndled, hvorefter jeg vred armen om på ryggen af hende.
Jeg holdt en lille pause, hvor jeg drillende kærtegnede den ømme numse med mine fingerspidser - så forsigtigt, at jeg kunne se, der gik en kuldegysning gennem Mariannes krop. "Det var opvarmningen Marianne, nu kommer den egentlige straf!" Jeg lagde kraft i det første slag. Kiggede på hendes reaktion. Hun pressede læberne sammen, men der kom alligevel et lavt gisp fra hende. Jeg ventede til smerten havde lagt sig. Så faldt hånden igen. Klask! Samme reaktion, og jeg kunne se, at hun havde svært ved at holde de flotte nylon-ben i ro. Klask! Denne gang ramte jeg det nederste af bagdelen og det øverste af låret. Jeg lavede stadig en pause mellem hvert slag, så hun kunne få det fulde udbytte af smerten. Det havde en stor effekt på hende. Hun blev mere urolig. Så jeg måtte holde fast i hendes krop, så hun blev liggende. Efter endnu en serie slag, måtte hun smide al værdighed. Hendes ben sprællede og hun stønnede og jamrede sig for slag.
Jeg holdt inde og slap taget i hendes håndled, så hun kunne gnide de ømme baller. Hun kom på benene og gik over til spejlet og kiggede på de ømme baller. Jeg kunne se, at hun var stolt over, at have stået smerten igennem. Denne gang uden, at der var kommet tårer på hendes kinder. Jeg kom over og holdt om hende bagfra, kyssede hende i nakken og på halsen. Hun vendte sig mod mig og vi kyssede hinanden lidenskabeligt. Min tunge legede med hendes og jeg sugede hendes overlæbe ind i min mund. Vores åndedræt blev mere og mere heftigt. Jeg skubbede hende ned på sengen og lagde mig oven på hende. Jeg gled op i hende og hørte et dybt suk fra Marianne. Vi nyder begge den søde forsoning.
Jeg prøvede at holde orgasmen tilbage så længe som muligt. Jeg stødte kun pikken helt i bund nogle få gange. Resten af tiden pirrede jeg Marianne med små vuggende bevægelser i indgangen af hendes kusse. Hun lagde hænder mod mine baller og prøvede at presse mig dybere ind. Men også her viste jeg hendes, hvem der bestemmer hjemme hos os. Til sidst kunne jeg heller ikke selv styre min liderlighed. Jeg pressede pikken helt i bund, for hvert stød. Vi stønnede begge to højere og højere. Og til sidst kom vi i et fælles brøl. Jeg sprøjtede min sperm op i hende, mens hendes underliv trak sig sammen om min pik.
Vi lå og pustede ud et øjeblik. Så rejste jeg mig, og hentede danskvand til os begge. Vi lå og kælede i sengen. Jeg åbnede hendes bluse og løsnede bh´en og nussede hendes bryster. Hendes brystvorter var meget følsomme, nok på grund af den opstemthed, der var opstået, dels af den hårde behandling af hendes bagdel, og dels den heftige elskov. Jeg masserede brystvorterne mellem to fingre, først engleblid, men derefter hårdere og hårdere. Mariannes vejrtrækning blev tungere og tungere. Og hun stønnede højt, da jeg nev vorterne hårdt med neglene. Hun lukkede øjnene i smerte. Jeg slap taget og gled ned mellem hendes ben. Jeg snusede til hendes velduftende grotte, der duftede af sex og af vores blandede safter. Jeg elsker den duft ligesom jeg elsker at slikke hende ren mellem benene, når vi har dyrket sex. Jeg slikkede langs hendes skamlæber, så min tunge kom hele vejen fra mellemkød og sluttede med at strejfe hendes klitoris. Samme bevægelse. Frem og tilbage. Frem og tilbage. Jeg sugede grådigt safterne til mig. På et tidspunkt stoppede jeg mine bevægelser og sugede den spændte klitoris ind i min mund. Jeg lavede små bitte bevægelser med tungen mod undersiden. Og derefter lod jeg min tunge spille med fuld kraft mod den følsomme tap.
Resultatet udeblev ikke. Marianne stønnede højere og højere. Musklerne i hendes underliv spændtes og hun kom, mens hendes salte safter sprøjtede ud over mit ansigt og ind i min mund. Jeg kravlede op til hende og kyssede hende på munden. Vi lå og slappede af, mens vi holdt om hinanden. Jeg gik ned i køkkenet og lavede en tallerken med ost og pølse og skænkede to glas rødvin. Jeg tog det hele med op i soveværelset. Vi sad i sengen og spiste delikatesserne og drak rødvin, mens vi småsludrede. Da vi havde spist op, stillede jeg tallerkenen væk. Og sagde til Marianne: "Jeg er jo ikke færdig endnu med dig, unge dame!" Hun kiggede forskrækket på mig, og sagde: "Nej, Per, ikke mere i dag. Jeg er sød nu!"
"Marianne, jeg kan ikke lade det gå ustraffet hen, at du ikke retter dig efter det, når vi har en aftale om, at du ikke skal købe flere strømpebukser. Og når du så samtidig lyver for mig, så står du virkelig til noget ubehageligt. Jeg er sikker på, at da du var barn, ville din far også varme din numse, hvis du havde løjet for ham!" Marianne blev helt rød i hovedet. Hun stirrede vantro på mig. Jeg kunne mærke, at jeg havde ramt plet. Selv om det var et gæt fra min side. "Hvad gjorde din far, når han greb dig i en løgn?" spurgte jeg. Marianne snappede efter vejret. "Det vil jeg simpelthen ikke svare på! Du er altså strid nu!"
"Jamen, så skal jeg fortælle dig, hvad der sker med lille Marianne, når hun lyver for sin mand," sagde jeg. Jeg gik over til mit klædeskab, hvor jeg havde sat to kroge op. Jeg havde fundet et par af mine gamle slidte livremme. Den ene havde jeg skåret til, så den var ca. 30 cm. Den anden havde jeg bare skåret spændet af. På begge sorte remme havde jeg på bagsiden skrevet Marianne, med flot og snørklet skrift. Jeg viste først Marianne den korte rem, og fortalte hende, at den skulle bruges, når hun lå hen over mine knæ. Og den lange rem skulle lægges dobbelt, og bruges, mens hun stod lænet ind over en stol eller ind over skrivebordet. "Prøv at mærke det dejlige slidte læder," sagde jeg. Marianne sank en klump, men tog mod de to remme og mærkede på dem. Jeg viste hende også de to kroge, hvor remmene ville hænge til skræk og advarsel.
"Fordi det, så vidt jeg ved, er første gang, du hør løjet for mig, skal du slippe med 6 slag med den dobbelte rem," sagde jeg. "Nej," sagde Marianne med skinger stemme. "Det kan min stakkels numse ikke holde til!" Jeg kiggede på hende. "Jo, Marianne, din numse kan tåle meget mere end du tror. Men fordi du protesterede sætter vi det op til 7 slag. Er du enig?" Jeg kunne se på hende, at hun var tæt ved at protestere, men tog sig i det i sidste øjeblik. "Og så stil dig klar, og læn dig ind over stolen der!" Marianne lagde kroppen ind over ryggen på stolen og støttede hænderne mod sædet. Hun måtte stå på tæer for at nå gulvet. Igen beundrede jeg hendes dejlige modne krop. Den fyldige numse, og de tunge bryster, der nu var blottede. Bagdelen var stadig let rød efter den sidste omgang, hun havde fået. Jeg fortalte hende, at hun skulle stå stille, hænderne skulle blive i stolesædet, ikke noget med at prøve at beskytte numsen.
Klask, livremmen ramte første gang. Den trak en rød stribe over begge baller. Marianne lavede en grimasse og der kom et støn fra hendes mund. Hun lukkede øjnene i smerte. Da livremmen ramte anden gang, kunne jeg høre på det høje klask, der fyldte soveværelset og det lille skrig, der kom fra Mariannes mund, at jeg havde slået hårdt nok. Hun stod uroligt på benene og brysterne svajede frem og tilbage. Jeg ventede nogle sekunder, til hun var faldet til ro, inden jeg slog igen. Nu begyndte tårerne at løbe ned over Mariannes kinder. Men hun bed læberne sammen. Min dejlige kone var tapper, der kom kun små støn fra de sammenpressede læber under de sidste slag. Huden var meget rød og stribet, da jeg var færdig. Jeg holdt Marianne ind til mig, mens hun græd ud. Hun lovede med en meget svag stemme, at hun ikke ville lyve for mig mere. "Ja, ja," sagde jeg, "ellers ved vi jo, hvor remmene hænger."
Vi sov længe næste dag. Det er skønt, at være et modent ægtepar uden børn.