Maria fik smæk, selv om hun var på vej til at fylde 20 år. Hun blev taget på fersk gerning i at stjæle fra en købmandsforretning i nabolaget.
Hr. og fru Hansen havde forretningen i nærheden af Marias hjem. Mange af børnene købte slik der på vej hjem fra skole. Forretningen havde ligget der mange år. Marias far havde faktisk selv købt slik der som barn, da købmanden lige havde overtaget forretningen, så han kendte ham og hans kone vældig godt. Marias far regnede med at hun begyndte at stjæle småting, mest for spændingens skyld ... sådan er unge mennesker. Hun stjal slik, når hr. Hansen vendte ryggen til. Senere blev det lidt større ting, blade og kager. Hun havde en svaghed for mazarintærte.
Da Maria på denne dag gik ud af forretningen med selvsikre skridt, råbte hr. Hansen på hende. Du har vel ikke taget noget ekstra i din taske i dag, vel Maria. Du har vel ikke stjålet et blad eller en tærte? Maria frøs til is og hende hjerte begyndte at banke voldsomt. Nej, Hansen, sagde hun. Overhovedet ikke. Maria løb alt hvad hun kunne ned af en sidegade. Hun var bange for at han ville ringe til politiet. På vejen smed hun kagen og bladet i en container.
Da Maria kom hjem, sagde hendes mor at hun skulle gå op på fars kontor. Tankerne for gennem hendes hoved. Hun vidste ikke hvad der skulle ske. Det var over et år siden hun havde fået smæk. Hendes mor mente, hun var blevet for stor. Der blev helt stille på kontoret, da Maria trådte ind. De så et øjeblik på hinanden. Hvordan kunne du gøre det mod din mor og mig? Spurgte hendes far. Du tror vel ikke at hr. Hansen ikke har ringet til mig? Han fortalte at du har stjålet fra ham det sidste halve års tid. Han har set igennem fingre med det fordi han kender vores familie. Hvordan tror du mor og jeg har det?
Maria så på sin far med tårer i øjnene. Jeg er meget ked af det der er sket! Jeg troede ikke ... Ja, sagde far. Du troede ikke du ville blive taget på fersk gerning. Du troede ikke vi ville få noget at vide... Og du troede helt sikkert ikke, at din tyv-agtighed ville komme til at koste dig den værste endefuld i dit liv.
Maria blev bleg. Endefuld, nej, det kan ikke være rigtigt. Far, jeg får ikke smæk mere. Mor og jeg har diskuteret det. Det er rigtigt, at din mor mener at en næsten voksen datter ikke skal straffes korporligt. Men denne sag er så alvorlig at jeg vil gøre en undtagelse. Og jeg lover dig, at du vil huske denne dag, resten af dit liv! Har du forstået!
Maria nikkede stille, mens hendes hånd allerede prøvede at beskytte bagdelen.
Og bagefter, har du stuearrest. Der bliver ikke fest i ungdomsklubben på fredag for dit vedkomende. Du går op på dit værelse nu, unge dame. Du sætter dig stille og rolig på din seng, til mor og jeg kommer derop. Du har såret både din mor og mig, så du vil blive straffet af os begge to. Din mor vil først varme din bagdel godt og grundigt op, så bliver dine bukser trukket ned og du før en ordentlig omgang med hårbørsten.
Neej far ... Når mor er færdig med dig, får du fem minutter til at sunde dig og gnide din varme bagdel. Derefter, unge dame, skal du bukke dig ned, så hun kan gi' dig en omgang med børsten. Maria, gå op på dit værelse.
Hun reagerede ikke, men stod som forstenet. Hendes far tog fat i hendes arm, vendte hende om, og gav hende to hårde klask bagi med flad hånd. Hun gav et skrig fra sig og skyndte sig op på værelset
De lod hende vente i et kvarter ... For Maria føltes det som timer.
Mor og far bankede på og gik ind på hendes værelse. Undskyld, sagde Maria, jeg lover at det aldrig sker igen! Jeg har det så dårligt ... Mor satte sig på en stol. Kom herover unge dame, sagde hun. Hun trak Marias bukser ned til knæhaserne. Og hev hende ned over knæet. Hånden ramte hendes bagdel, der kun var beskyttet af et par tynde nylontrusser. Efter tredje slag, begyndte Maria at græde. Hendes krop vred sig og benene sparkede. Men hun blev ubønhørligt holdt fast. Tyve slag ramte den røde og ømme bagdel.
Mor, nej, jeg er sød nu, græd Maria, da hendes mor trak hendes trusser ned. Faderen rakte hende hårbørsten.
Hånden blev igen løftet og børsten ramte numsen med et højt smæld. Først højre balle, så venstre, så på det øverste af højre lår, det øverste af venstre lår ... Hårbørsten kom igen og igen på den runde ungpigenumse. Hvert slag efterlod et rødt ovalt mærke.
Du har 5 minutter til at pleje din bagdel og gøre dig klar til anden del af straffen. Ja, far, sagde hun. Al modstand var forsvundet.
Maria smed sig grædende på sengen. Numsen var ildrød. Hun masserede den forsigtigt for at fjerne noget af smerten. Hun vidste at om lidt skule livremmen i auktion.
Maria kiggede på sin mor og far med forgrædte øjne da de kom tilbage til værelset. Far smøgede sit højre ærme op, løsnede mit bælte og lagde det dobbelt.
Du bliver liggende på sengen. Sagde han. Sving dine ben ud overkanten og læg et par puder under maven, så numsen er så højt oppe som muligt. Maria gemte hovedet i armene.
Din mor og jeg vil ikke tolerere din opførsel, og jeg vil ikke tøve med at trække din bukser ned igen, hvis du ikke opfører dig ordentligt. Forstår du?
Ja, far … Du skal tælle for mig, Maria. Og hvis du ikke tæller, eller hvis du tæller forkert, starter vi forfra. Remmen susede gennem luften. Og ramte bagdelen.
Maria skreg, et. Hun sprællede med benene. Da hun nåede til fire og tyve. Stoppede han. De fireogtyve striber lå tæt fordelt og bagdelen og det øverste af lårene.
Far holdt Maria i sine arme og trøstede hende. Hun måtte blive på sit værelse og tænke over tingene til næste morgen. Hun var meget skamfuld da hun lovede aldrig at stjæle mere.
